Konkurrencebetingelser for NORMALs kundeapp

Velkommen_app_android.jpg

Generelle oplysninger

Konkurrencer i NORMALs kundeapp udbydes af Normal A/S, Godthåbsvej 41, 8660 Skanderborg., www.normal.dk.

Konkurrencerne afvikles løbende. Du kan læse mere om de enkelte konkurrencer nedenfor.

Konkurrencerne er åbne for alle, som er 18 år eller derover ved konkurrencens start.

Konkurrencerne er ikke sponsoreret af eller associeret med Apple Inc.

Vi passer altid godt om dine personoplysninger. Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i NORMALs privatlivspolitik.

NORMAL forbeholder sig til enhver tid ret til at ændre disse konkurrencebetingelser og vilkårene for alle konkurrencer, uanset årsagen til sådanne ændringer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kundeservice@normal.dk.

 

Vind din bon

Konkurrencen er købsbetinget.

Hvornår kan man deltage?
Konkurrencen starter den 15.08.2018 og slutter den 31.01.2025. Hver gang du handler i NORMAL med dit betalingskort, er du med i den månedlige lodtrækning.
Konkurrencen er åben for alle, som er medlem af NORMALs kundeapp, og som har registreret deres betalingskort i NORMALs app.

Hvad kan man vinde?
Præmien er et gavebevis svarende til beløbet på den udtrukne bon.
Gavebeviset er gyldigt i 5 år efter tildeling.

Udvælgelse og offentliggørelse
Hver måned i konkurrenceperioden findes ved lodtrækning en vinder blandt alle medlemmer af NORMALs kundeapp, som har registreret deres betalingskort i NORMALs app, og som har handlet med dette i en af NORMALs butikker i den relevante måned.
Der trækkes en vinder den første hverdag i hver måned.
Vinderen får besked via mail eller SMS og får derefter tilsendt gavebeviset.
NORMAL forbeholder sig ret, men er ikke forpligtet, til at offentliggøre navne på vindere af konkurrencen.

 

Præmier i appen

Megashopper og Æresgæst

Konkurrencerne er købsbetingede.

Hvornår kan man deltage?
Konkurrencerne starter den 20.01.2021 og slutter den 01.01.2025.

Hvordan opnår man en præmie?
Hver gang man handler i NORMAL med et betalingskort, som er registreret i appen, kommer man tættere på at opnå en præmie. Præmien "Megashopper" opnås ved at handle for 1.633 kr., og præmien "Æresgæst" opnås ved at foretage 14 køb. Det er altid muligt at følge med i, hvor langt man er kommet i processen mod at opnå præmierne " Megashopper" og "Æresgæst". Når en præmie er opnået, nulstilles brugerens score, og konkurrencen starter forfra.
Konkurrencerne er åbne for alle, som er medlem af NORMALs kundeapp, og som har registreret deres betalingskort i NORMALs app.
Vinderne offentliggøres ikke.

Hvad kan man vinde?
Præmierne består af en kupon på et gratis produkt fra NORMAL. Kuponen er til rådighed med det samme og kan indløses i alle danske NORMAL butikker.
Produktet udvælges af NORMAL og kan ikke ombyttes til andre produkter eller kontanter. Præmierne har en vejledende udsalgspris på mellem 10 og 44 kr.
Præmiekuponen skal indløses inden for 7 dage efter præmien er opnået. Udløbsdatoen fremgår af hver enkelt kupon.

Newsjunkie

Konkurrencen er ikke købsbetinget.

Hvornår kan man deltage?
Konkurrencerne starter den 20.01.2021 og slutter den 01.01.2025. "

Hvordan opnår man en præmie?
Præmien "Newsjunkie" opnås ved at læse 24 nyheder i NORMAL appen. Det er altid muligt at følge med i, hvor langt man er kommet i processen med at opnå præmien "Newsjunkie". Når præmien er opnået, nulstilles brugerens score, og konkurrencen starter forfra.
Konkurrencen er åben for alle, som er medlem af NORMALs kundeapp, og som har registreret deres betalingskort i NORMALs app.
Vinderne offentliggøres ikke.

Hvad kan man vinde?
Præmierne består af en kupon på et gratis produkt fra NORMAL. Kuponen er til rådighed med det samme og kan indløses i alle danske NORMAL butikker.
Produktet udvælges af NORMAL og kan ikke ombyttes til andre produkter eller kontanter. Præmierne har en vejledende udsalgspris på mellem 10 og 16 kr.
Præmiekuponen skal indløses inden for 7 dage efter præmien er opnået. Udløbsdatoen fremgår af hver enkelt kupon.

Kampagne

Konkurrencen er købsbetinget.

Hvornår kan man deltage?
Konkurrencen starter den 01.11.2021 og slutter den 30.11.2021.

Hvordan opnår man en præmie?
Kampagnen opnås ved at købe 3 makeupprodukter i kampagneperioden med et betalingskort, som er registreret i appen. Det er altid muligt at følge med i, hvor man er kommet i processen med at opnå præmien "Kampagne". Når kampagnen udløber, nulstilles brugerens score automatisk.
Konkurrencen er åben for alle, som er medlem af NORMALs kundeapp, og som har registreret deres betalingskort i NORMALs app.

Hvad kan man vinde?
Præmierne består af en kupon på et gratis produkt fra NORMAL. Kuponen er til rådighed med det samme og kan indløses i alle danske NORMAL butikker.
Produktet udvælges af NORMAL og kan ikke ombyttes til andre produkter eller kontanter. Præmierne har en vejledende udsalgspris på mellem 16 og 20 kr.
Præmiekuponen skal indløses inden for 7 dage efter præmien er opnået. Udløbsdatoen fremgår af hver enkelt kupon.

 

Boblebadet

Konkurrencen er ikke købsbetinget.

Hvornår kan man deltage?
Spillet starter den 01.11.2021 og slutter den 01.12.2021. Det er muligt at deltage i spillet så mange gange man ønsker.

Hvad kan man vinde?
I perioden hvor spillet er aktivt udloddes der i alt 4.900 præmier. Hver dag kl. 10:00:00 uddeles en præmie til de tre brugere, der har opnået den højeste score siden sidste præmieuddeling. Herefter nulstilles alle brugeres score, og en ny konkurrence igangsættes. Det er derudover muligt at vinde præmier ved at gribe dem i selve spillet. Præmierne består af en kupon på et gratis produkt fra NORMAL. Kuponen er til rådighed med det samme og kan indløses i alle danske NORMAL butikker.
Produktet udvælges af NORMAL og kan ikke ombyttes til andre produkter eller kontanter. Præmierne har en vejledende udsalgspris på mellem 10 og 32 kr. og har en samlet værdi på 84.300 kr.
Præmiekuponen skal indløses inden for 7 dage efter præmien er opnået. Udløbsdatoen fremgår af hver enkelt kupon.

Udvælgelse og offentliggørelse
De tre brugere med den højeste score kl. 10:00:00 modtager hver en præmie. De resterende præmier fordeles vilkårligt mellem deltagere.
De tre højeste scores vil blive vist sammen med et selvvalgt brugernavn under det aktive spil, indtil en ny periode starter.
Vinderne offentliggøres ikke.

 

Ret til ændringer

NORMAL forbeholder sig til enhver tid ret til at ændre disse konkurrencebetingelser og vilkårene for alle spil og konkurrencer, uanset årsagen til sådanne ændringer.

Hvis du har spørgsmål til tidligere afholdte konkurrencer, er du velkommen til at kontakte marketing@normal.dk.