Kom i harmoni med naturen med produkter fra Inecto

Believe in natural. Sådan lyder det officielle brandbudskab fra Inecto, og disse tre simple ord er den dominerende faktor i alle brandets produkter. Inecto er et vegansk hår- og hudplejebrand, der har fundet sin unikke plads blandt forbrugerne med kvalitetsfyldte produkter til ualmindeligt overkommelige priser. Faktisk har Inecto så mange lækre produkter, at det kan være svært at vælge. Psst... Du må gerne have mere end én favorit!

Kun naturlige ingredienser – fuld fart på bl.a. avocado og argan

Med skånsomme og milde formularer har Inecto skabt et univers, som er baseret på alt det gode, naturen har at tilbyde. Hele 90% af produkternes indhold er naturligt. Inecto har virkelig skruet op for de naturlige ingredienser: Deres produkter er fyldt med shea, kokos, avocado og argan. De naturlige ingredienser hjælper dig med at opnå den bedst mulige pleje af hud og hår.

Inecto: vegansk og vanedannende

Du behøver ikke være veganer for at sætte pris på veganske produkter. Til gengæld kan du have god samvittighed. For Inectos produkter er hverken tilsat animalske ingredienser eller testet på dyr. Faktisk er alle Inectos produkter veganske. Det er godt for både dig og miljøet.

Velduftende lokker med Inecto shampoo

Det er med at holde tungen lige i munden, når den rigtige shampoo skal vælges. For uanset hvor ofte du vasker dit hår, er målet en shampoo, som ikke udtørrer håret og hovedbunden, når det skal renses fri for stylingprodukter og urenheder. Men fortvivl ikke – Inecto har gjort det nemt for dig. Med deres skræddersyede lækkerier til dit hår er jagten på den perfekte shampoo slut.

Inectos shampooer gør nemlig deres arbejde, og de gør det godt. De renser håret i dybden og får det til at dufte himmelsk. Fx er Inectos shampoo med avocado en utømmelig kilde til næring og glans, som får dit hår til at skinne om kap med solen. Avocado er nemlig den perfekte fugtgiver til dit hår og hovedbund.

Få styr på krusede hårspidser med Inecto hårserum

Der findes ikke noget så frustrerende som ustyrligt, flyvsk og kruset hår. Det sætter sig i læbepomaden eller klistrer sig til ansigtet som en blækspruttes tentakelfyldte arme. Særligt når temperaturerne er kolde, melder det elektriske, tørre hår sig. Men der er heldigvis hjælp at hente: Inectos hårserummer giver det perfekte skud næring til dit hår. Når hårstråene er velfugtede, har de en blankere overflade og vil ikke kruse og filtre lige så nemt. Inectos hårserum glatter og tæmmer dit hår og efterlader det glansfyldt. Hvis du har krøller, kan serummen også bruges til at definere krøllerne.

Inecto showergel: Gode vaskevaner varer ved

Uanset om du er til et hurtigt brusebad eller timelangt karbad, er den rigtige showergel vigtig. Udover de gængse egenskaber, som at showergelen skal vaske huden ren, skal der nemlig en helt særlig mængde bobler og duft til at fuldende det perfekte bad. Og det ved Inecto. Så slå roligt badeforhænget til og tag Inectos showergel med i bad: Inectos showergels er fugtgivende og efterlader din hud ren, glat og velduftende.