• Normale varer

  • Unormale priser

  • Unikke oplevelser

At være Normal 

Hos NORMAL arbejder vi sammen på tværs af lande- og faggrænser med det fælles mål at skabe unikke kundeoplevelser i vores butikker. Det kan vi kun lykkes med ved ikke bare at samle på glade kunder og spændende varer: Det kræver også et stærkt hold af dygtige og engagerede kolleger – og dem har vi lige nu mere end 12.000 af i 8 forskellige lande i Europa.

Vi har det bedst, når vi er i øjenhøjde – med vores kunder, med os selv og med vores kolleger. Vi tror på frihed til den enkelte, frihed under ansvar og frihed til ikke altid at være perfekt. Det ved vi nemlig godt, at ingen af os er, og for os er det både unikt og helt NORMALt. For vi spiller for at vinde, ikke for at undgå at tabe, og vi lærer hele tiden - også af vores fejl.

Vi er ambitiøse og tror på, at vi bedst udvikler os og bliver dygtigere ved at have fokus på tillid og opbakning fremfor tjeklister og kontrol. Og så tror vi på værdien af at fremhæve og fejre det bedste fremfor at fokusere på det, der gik knap så godt.

Vi løfter i flok og i et stærkt og forpligtende fællesskab, hvor ingen udfordringer eller problemer er dine eller mine – de er alle vores, og vi løser dem sammen. Vi har et stort legemod, er fantasifulde og søger den skæve vinkel. For det skal være sjovt at gå på arbejde i NORMAL!