Ofte stillede spørgsmål og svar
Hvilke betalingsmuligheder har Normal?
Vi tager imod danske kroner, samt følgende betalingskort: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro, JCB, UnionPay, V Pay.
Kan jeg bytte en vare, hvis jeg har fortrudt købet?
Du kan altid bytte varen, så længe den er ubrugt, i ubrudt emballage og ved forevisning af kvittering. Varen kan byttes i enhver NORMAL-butik. Vi returnerer til anden vare og/eller udbetaler pengene. Dog gælder bytteservicen kun indenfor samme land. Bytteretten gælder ikke ved køb af håndkøbsmedicin og fødevarer.
Bør man spise på tom mave?
Kunsten er aldrig at komme i den situation, hvor spørgsmålet er aktuelt.
Hvem skal jeg henvende mig til ved reklamationer?
Reklamationer skal ske ved personlig henvendelse i butikken, samt ved forevisning af kvittering.
Hvor kan jeg bruge mit Normal-gavekort?
Du kan bruge gavekortet i alle NORMAL-butikker, uafhængigt af hvor du har købt det. Gavekortet kan dog kun bruges i det land, hvor det er købt.
Hvor mange penge er der på mit Normal-gavekort?
For at få oplyst saldoen på dit NORMAL-gavekort, skal du gå ned i butikken og få personalet til at scanne kortet.
Har I kundetoiletter?
Se svaret her.
Hvor kan jeg se hvilke varer, Normal sælger?
På hjemmesiden kan du se en oversigt over hvilke varekategorier, du kan købe i NORMAL, samt eksempler på varer i de forskellige kategorier. Gå til kategoriside. Derudover kan du følge os på Facebook og Instagram, hvor vi viser aktuelle nyheder og spændende sortimentsvarer.
Hvor lave er jeres priser?
Se svaret her.
Har I denne vare i min nærmeste Normal-butik?
Det er desværre ikke muligt for os at oplyse, om en specifik vare er på lager i en pågældende butik, men du er altid velkommen til at henvende dig direkte til butikken.
Er der pirater i Piratos?
Det er efter sigende aldrig blevet undersøgt, så det kan ikke udelukkes.
Kommer denne vare på lager igen?
Vi har et stort fast sortiment af varer, som vi som udgangspunkt altid har på lager, men et bærende element i vores koncept er, at der hele tiden kommer nye, spændende varer – såkaldte kampagnevarer, som kun er i butikkerne så længe lager haves. Derudover har alle butikker ikke helt de samme varer. Fx får de store butikker flere kampagnevarer end de små, eller der kan være udsolgt af en vare i en butik, som en anden butik stadig har.
Kan jeg forudbestille varer?
Det er desværre ikke muligt at forudbestille varer i NORMAL.
Kan I få denne vare hjem i Normal?
Har du input og ideer til varer, som du synes, vi bør sælge i NORMAL, så send os en mail på purchase@normal.dk. Så vil vores indkøbsafdeling vurdere, om det er en vare, vi skal overveje at hente hjem til vores butikker.
Hvordan kommer jeg i kontakt med en butik?
Du kan finde mailadresse og telefonnummer på alle NORMAL-butikker på vores hjemmeside. Gå til butiksside.
Hvordan kommer jeg i kontakt med Normals hovedkontor?
På NORMALs hjemmeside kan du finde mailadresser på de forskellige afdelinger. Gå til kontakside.
Jeg kunne godt tænke mig at søge job i Normal – hvor finder jeg ledige stillinger?
Kunne du tænke dig at være en del af NORMAL-familien, så kig forbi vores hjemmeside, hvor vi slår ledige stillinger op. Gå til jobsiden.
Hvor gammel skal man være for at arbejde i Normal?
For at arbejde i NORMAL skal du være fyldt 15 år og have afsluttet 9. klasse.
Bliver det regnvejr i morgen?
Vi vender tilbage med svaret i morgen.
Hvordan behandler Normal personlige oplysninger?
Al behandling af personlige oplysninger, som genereres via NORMALs website, er i fuld overensstemmelse med den nationale lovgivning om behandling af personlige oplysninger. Oplysningerne videregives ikke til tredjepart medmindre, at NORMAL har fået dit samtykke hertil, eller hvis videregivelse er påkrævet ved lov. Du kan læse mere her.
Indgår Normal i sponsorater?
Vi får rigtig mange henvendelser om at blive sponsorer i forskellige sammenhænge, og vi er glade for den store interesse. Derfor har vi lavet NORMAL-Spånsoratet, som kan søges af alle.